23948sdkhjf

Zeiss DriveSafe kåret som årets brilleglas

Optikerbranchen i Storbritannien har kåret DriveSafe som “Lens Product of the Year”.
DriveSafe, som brillekæden Nyt Syn har introduceret i samarbejde med Zeiss, har vundet “Lens Product of the Year” ved Optician Awards 2016, hvilket er en af de højeste anerkendelser, man kan opnå som optisk virksomhed, skriver Nyt Syn i en pressemeddelelse.

For at komme i betragtning til Optician Awards skal produktet tilbyde merværdi for kunden, levere en wow-faktor og have en stor grad af innovation. The Optician Awards har eksisteret i over 20 år og er etableret af optikerbranchen i Storbritannien.

DriveSafe er specielt designet til at opfylde synsbehovene hos personer, som ønsker en mere sikker og behagelig oplevelse, når de kører bil og motorcykel.

- Nu er der mere end nogensinde tidligere hjælp at hente, hvis du finder det ubehageligt og trættende at køre motorcykel og bil i mørke og fx generes af blænding fra modkørende trafik. Du oplever måske, at du ikke kan registrere genstande hurtigt nok, når du kører under forhold med svag belysning, fx på en mørk regnvejrsdag, i tusmørke eller om natten. Motorcykel- og bilkørsel kan virkelig være en udfordring – uanset hvor langt man kører, og derfor er et godt syn vigtigt for livskvaliteten og trafiksikkerheden, siger Jakob Søholt, Optikfaglig ansvarlig, Nyt Syn.

Glassene fås både med enkeltstyrke og med glidende overgang. Samtidig er glassene tilpasset hverdagsbrug. Der ligger intensiv forskning bag glassene, som er udviklet af Zeiss i samarbejde med den tyske bilindustri.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172